fbpx

Klienter udtaler efter en eller flere gange af have modtaget; afspændingsbehandling, massage,
taktil-massage, psykomotorisk behandling, psykomotorisk massage m.v.
 

Kvinde, 53 år, udtaler:

På min hjemmearbejdsdag, bestiller jeg Steen 1 til 2 gange om måneden til at komme hjem til mig, i 1 ½  til 2 timer, for at jeg kan få en taktil-massage. Jeg får rigtig meget overskud og mental energi i flere dage, lige som det påvirker min søvn meget positivt, når jeg tillader mig at tage tid til en professionel taktil-massage. Tiden er givet rigtig godt ud for mig.

 

Ann, 31 år, udtaler:

Taktilmassage; klart anbefalelsesværdigt. Den har accelereret min personlige udvikling og min connection til min kvindelighed på en måde, jeg ikke kunne have opnået på andre måder.

 

Ellinora, 37 år, udtaler:

Taktilmassage / Afspændingsmassage / Mindfulness / Nada; Steen får min varmeste anbefaling. Det har været en fornøjelse med et forløb hvor jeg har fået genskabt kontakten til kroppen. Jeg får lov til at falde hen i min egen kvindelighed og mærke min nærhed og selvkærlighed samtidig med at jeg får “slukket” for min travle hjerne. En selvkærlig gave og oplevelse – tak.

 

 

Heidi, 49 år, udtaler:

Jeg har sjældent fået så fantastisk en behandling

Hos Steen er der nærvær, han lytter og passer på han ikke overskrider ens grænser.

Behandling ved ham er både godt for sjælen og kroppen, uanset om man har ondt eller ej, så giver det bare en indre ro i længer tid.

Efter en hård tid med stress og en traumatisk oplevelse med vejrtrækningsproblemer og koncentrationsbesvær, kan jeg mærke en stor forandring.

Så jeg kan kun varmt anbefale ham og giver ham et stort 12tal med pil op., og jeg glæder mig allerede til min næste behandling hos ham, som selvfølgelig er bestilt.

 

Kvinde, 48 år, Afdelingsleder, udtaler:

Jeg har nu gennem det sidste år været i et forløb hos Steen. En kombination af Mindfulness, Coaching, afspænding og massage. Steen er fantastisk til at hjælpe mig til at finde de rigtige løsninger, uden at servere dem direkte til mig. Med en utrolig empati kan han hurtigt analysere hvor jeg ”er” netop nu, og hjælpe mig til at stresse af. Da jeg igennem en længere periode har kæmpet med søvnløshed og stress, er det fantastisk at have fået redskaber til at håndtere tankemylder og stressede situationer. Gennem den blide massage, har min krop lært at slappe af, selv i de mest hektiske perioder. Efter en behandling er jeg langt mere struktureret og har mere overskud til fortsætte dagen og ugen.

Mere langsigtet har jeg ”vundet” tolerance og fundet overskud. I sociale sammenhænge, hvor jeg før på ingen måde havde tålmodighed til eksempelvis at stå i kø, og hvor small-talk var en næsten uovervindelige ”pligt”, kan jeg nu finde overskud til at nyde sådanne øjeblikke, og jeg fornemmer at andre mennesker ønske at være i mit selskab. Det er mange år siden, jeg har kunnet se den store gevinst det er for både selvværd og livskvalitet.

 

Anna, 30 år udtaler:

Steen er alt det en sublim behandler skal være. Fagligt ekstremt dygtig, rummelig, lyttende, nærværende og med et oprigtigt og dybtfølt ønske om at styrke og hjælpe sin klient.

 

Kvinde, 26 år, Tv-Produktion, udtaler:

Tak for sidst. Det var virkelig, virkelig rart og afslappende. …..  Jeg kunne mærke, jeg sov virkelig tungt om natten. Dette kunne jeg også understrege på mit armbåndsur, der også følger min døgnrytme. Jeg sov 8 timer og 43 minutter natten til tirsdag, hvoraf 5½ time var dyb søvn. Den plejer at ligge på mellem 3 og 4 timers dyb søvn pr. nat. Det er jo helt vildt. Mange tak for oplevelsen, Steen.

 

Anna, 31 år udtaler:

Da jeg startede hos Steen havde jeg fuldstændigt tabt forbindelsen til min krop. Jeg havde en følelse af at køre på et overdrev, og være ekstremt presset, uden at kunne forstå hvorfor.

Jeg oplevede dagligt kraftige følelser af vrede og frygt, og snappede ud efter menneskerne i mine omgivelser. Jeg havde svært ved at sove tungt, og var konstant udmattet. Jeg kunne ikke forklare hvorfor, og derfor var det skønt, at starte med at snakke med Steen før vi gik over til afspændingen. Jeg var i en meget analytisk og utrygt tilstand, og havde brug for kontrol, og brug for en følelse af at være i gode hænder. Jeg havde tidligere gået til massagebehandling, men uden at jeg blev inddraget, og det gav ikke rigtigt nogen effekt, fordi min hjerne ikke blev inddraget i processen.

Efter afspændingsbehandlingen følte jeg mig for første gang i lang tid afslappet. Derudover havde Steen bemærket at jeg havde hypermobile led, som gav anledning til en helt ny forståelse af mine problemer med grænsesætning. Det var ekstremt værdifuldt, og allerede ugen efter behandlingerne begyndte jeg at kunne sige fra og sætte grænser i situationer der før ville have været umulige for mig at sige stop i.

Jeg er af natur et meget åbent og nysgerrigt menneske, og jeg synes det er spændende at skubbe til mine forestillinger om hvad der er normalt. Derfor gav det fin mening at prøve taktil-massagen. Det gjorde mig tryg at Steen har en meget stor faglighed og professionalisme, og gjorde meget ud af at forklare, hvorfor en taktilmassage er som den er, og hvilke effekter den kunne have.

Den taktile massage har været enormt vigtig i min personlige udvikling. Jeg har over de sidste ti år arbejdet med et væld af forskellige selvhjælps-teknikker, men det har altid været rettet mod tænkning og hjerneaktivitet, mens jeg har brugt min krop til at presse mig selv og arbejde hårdt. Med taktilmassagen har jeg endeligt formået at komme over på den anden side, hvor det er mit hjerte og min sjæl der guider mig, og hvor jeg først og fremmest mærker efter. Jeg er i virkeligt stor trivsel, og har vendt mit fokus fra fortid til nutid og fremtid. Derudover har jeg genfundet min selvtillid og mit selvværd, og jeg har virkeligt en følelse af at jeg er noget helt specielt.

 

Pia, 40 år, leder, udtaler:

Afspændingsbehandling imod astma og allergi:

Som mangeårig allergiker har jeg lært at klare mig udenom det meste, der udsætter mig for allergisk reaktion, men alligevel kan det ske, at jeg kommer ud for noget, som skaber en akut reaktion med astma og nedsat lungefunktion. Dette skaber mange kraftige spændinger i kroppen, på meget kort tid, og det er min erfaring at Steen kan skabe forbedringer og normalisere åndedrættet meget hurtigt, og mere effektivt, end hvis jeg kun tager medicin, uanset om det sker ved akut medicinsk behandling af symptomerne, eller ved en længerevarende medicinering.

Med efterbehandlinger hos Steen, med få dages mellemrum over flere uger, undgås meget af den træthed, voldsom opspænding af især musklerne i torsoen omkring lungeområdet, og generelt ubehag, som normalt følger i kølvandet på akut astma og allergi, og jeg undgår flere gener, som griber voldsomt ind i hverdagen, f.eks. i evnen til at være fysisk aktiv, til at sove og spise, og dermed undgås også flere dages sygemelding, og jeg er meget hurtigere frisk igen.

Steen er både erfaren i at behandle med henblik på hurtig lindring af spændinger på grund af astma-og allergisymptomer og i afspænding generelt, med henblik på forbedret velvære på længere sigt. Afspændingsbehandlingen meget anbefalelsesværdig, og langt den hurtigste måde at få det bedre, og opnå mere overskud på.

 

Kvinde, 32 år, udtaler:

Jeg kan kun anbefale en afstressende massage af Steen. En yderst professionel tilgang, der giver fuld tryghed. Utrolig afstressende og virkede i flere dage. Det var så lækkert at blive forkælet med den mest nærværende massage jeg nogensinde har oplevet, på den mest respektfulde måde, hele vejen i gennem. Det var virkelig hvad jeg havde brug for.

 

Anna, 32 år udtaler:

Jeg har de sidste femten år haft en følelse af, at dem jeg blev forelsket i var “de forkerte” og at jeg, og mine følelser, derfor også var de forkerte. Steens behandlinger har været en ekstrem velværeskabende selvforkælelse, som har mindet mig om min værdi, og styrket mig i min tro på mine følelser, samt i min evne til at sætte grænser. Det betyder at jeg nu tillader mig selv at stille krav, være ærlig og ikke mindst følge mit hjerte, og føle de følelser jeg har. Det gør at jeg føler mig meget mere levende, lattermild, kærlighedsfyldt og lykkelig. Det giver mig overskud og tiltro til fremtiden, og det giver mig troen på, at der er en mand for hvem jeg er det dyrebareste.

 

Kvinde, 48, leder, udtaler:

Jeg har prøvet mange typer af sundhedspersoner gennem mit liv. Alle siger at de arbejder med det hele menneske. Med Steen som behandler, er det første gang, jeg virkeligt har følt hvad det egentligt vil sige, og mærke hvilken forskel det gør at én behandler kan arbejde med det hele menneske. Jeg har ikke før oplevet en personlig udvikling i den størrelse, og det bliver ved. Jeg er virkelig imponeret over, hvad Steen får frem i mig.

 

Socialrådgiver, 45 år, udtaler:

Jeg har nu sjældent hovedpine, efter mit afspændingsforløb. Tidligere havde jeg hovedpine næsten hver dag.

 

Kvinde, 63 år, udtaler:

Jeg prøvede en taktil-massage af Steen, som jeg havde hørt om af en bekendt. Det var en rigtig dejlig og livgivende oplevelse. Meget respektfulde varme hænder. Jeg var fyldt med glæde og energi i flere dage.

 

Socialrådgiver, 36 år, udtaler:

Mine børn siger at de har fået en gladere mor, efter mit forløb med afspændingsbehandling.